Birkholm
Birkholm Beboerforening > Havnen

Havnen

Havnefoged Frede Mortensen
Birkholm 15, 5960 Marstal
Tlf: 6254 1501 -  Mobil: 3066 1503
E-mail: havnefoged@birkholm-beboerforening.dk

 Beskrivelse Pris 
 Årskort (uanset størrelse) 

 500 kr. 

 Både indtil 9 meter

 60 kr. 

 Både over 9 meter

 80 kr. 

 Telte pr. person pr. overnatning 

 15 kr. 

Takster 2010, vedtaget på Oldermandsmødet den 11/7 - 2009.

Oplysninger
Havnen består af et 45 m langt og 40 m bredt bassin. Til havnen fører en ca. 10 m bred afmærket sejlrende. Dybden i sejlrenden og i havnen er 2,0 m ved middelvandstand. I perioder kan der være sandet til, så indsejlingen ikke har en dybde på 2 m hele vejen ind fra Mørkedybet.

Afmærkning
Renden er afmærket med 2 pæle med rød topbetegnelse på W-siden og 2 pæle med grøn topbetegnelse på E-siden. 

Største skibe der kan besejle havnen
Længde 25 m, bredde 7 m og dybgang 2,0 m. Vær opmærksom på, at indsejlingen i perioder kan være sandet til, så der ikke er en dybde på 2 meter.

Fortøjning
Ved fortøjning bedes man respektere postbådens anløbsplads.
 
Vandstand
Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er 0,3 m.
Vind fra NNE kan give indtil 1,0 m højvande, og fra WSW indtil 1,0 m lavvande. 

Kabler
Kabel til Halmø findes ca. 150 m E for havnen, afmærket med kabelbåke.
 
Ankerplads
W for havnen i læ for vind fra E, ud for stranden.
 
Faciliteter
- 2 toiletter og håndvask (saltvand)
- borde og bænke samt mulighed for grill
- drikkevand ca. 800 meter fra havnen ved forsamlingshuset
- en 500-kg kran ved postbådens fortøjningsplads
- slæbested  
- ingen proviantering og transport
- flaske- og affaldsspande
- gyngestativ
- mulighed  for at købe is og slikposer ved forsamlingshuset
- landstrøm
- badestrand
- mulighed for brusebad i Birkholm Brus ved forsamlingshuset.

Kajakker og telte
 
Kajakker kan hales op på havnefælleden. Her kan der også camperes. Der mulighed for at slå telt op lige nord for helikopterlandingspladsen, til højre for vejen mod byen (primitiv camping).

Fisk
Der er ofte mulighed for at få friskfangede fisk, ål og rejer ved havnen.

Undermenu